Juleafslutning Ommersyssel Rideklub
Torsdag den 18. december 2025
Kl 17.30
Vi glæder os til at byde alle medlemmer og deres familier velkommen til dette års juleafslutning.
Optoget starter ca. kl. 17.30, hvor opstaldere og privatryttere med egen hest kan ride med. Vi får besøg af Karsten med hestevogn som er med i optoget.
Deltager man i optoget skal man være udklædt i jule- eller vintertema. Optoget starter udenfor og slutter i ridehallen.
Når optoget er slut, fortsætter vi med kåringerne. Vi skal kåre årets første-, anden- og tredjeplads i Klubmesterskabet 2025, årets fremgang for hver undervisningsdag, årets fighter, årets hjælper og årets kammerat.
Alle kåringer foregår inde i ridehallen.
Efter kåringerne kan I varme jer på gløgg, saft og æbleskiver i cafeteriet - alt sammen sponsoreret af Lykkesmeden.
Arrangementet er gratis, men vi beder om tilmelding på ommersysselrideklub.dk, så vi ved, hvor mange der kommer – og hvem der ønsker at ride med i optoget.
Vi glæder os til at se jer og fejre julen sammen!